Nabo Farm’s drøm er at gøre frisk, smagfuldt og smukt blad-grønt til en naturlig del af Københavnernes måltider.


Vi vil udfordre de gængse convenience muligheder og standardiserede grøntsager der tilbydes i dag. Derfor har vi rykket farmen så tæt på vores kunder så muligt, hvilket giver os en unik mulighed for at dyrke og levere dag-friske lokale afgrøder, med høj næringsværdi og masser af smag.

 

Hvem er vi - Nabo Farm

Jens og Sebastian savnede begge, både lokalt dyrket grønt og lækre tilvalgs alternativer til en bæredygtig livsstil. I slutningen af 2018, åbnede muligheden sig for at etablere Nabo Farm i et nedlagt autoværksted i Københavns nordvestkvarter. Med en fælles vision om, at gøre friskt og næringsrigt grønt tilgængeligt for alle - i balance med naturen og dens beboere.

Nabo Farm er landets største vertikale farm, der ved hjælp af de nyeste dyrkningsmetoder sikrer miljørigtig produktion, fri for herbicider, pesticider og GMO. Gennemsigtigheden på Nabo Farm giver dig mulighed for at følge produktet; fra frø til afgrøden er på dit køkkenbord.

Nysgerrighed er tæt knyttet til Nabo Farm´s DNA. Løbende eksperimenter, forespørgsler fra vores kunder og korte vækstperioder for afgrøderne, er med til at sikre både udvikling og stor diversitet i den fleksible produktion.

Nabo Farms lokale placering eliminere lang leverings afstand, hvilket nedbringer CO2 udledningen. Samtidigt sikre den korte håndtering af planten, den bedste bevaring af næringsstoffer og vitaminer.. Nabo Farms moderne dyrkningsmetoder bruger kun omkring 1/10 af vandforbruget i en tilsvarende konventionel landbrugsproduktionen .

Vi glæder os til at kunne bidrage med smagfulde, smukke og næringsrige råvarer til dit næste måltid.

 

 

 

Skriv til os