Vi er utrolig glade og stolte over at være flyttet ind i på vores nye hovedkontor på Amager.

Her er vi en integreret del af huset Siljangade. Hele tanken bag huset er at skabe en innovativ tilgang og balance til co-working og co-living livsstilen. Her kan man både bo, arbejde og alt det imellem.

Vi lejer en stor del af kælderen, hvor vi har placeret vores farm - det er ideelt til vores produktion.

Derudover har vi en følelse af at passe perfekt ind i Siljangade tankegangen. Der skal være plads til det private på arbejdspladsen og arbejdspladsen i det private. Det er en uhyre vigtig og til tider svær balance, men det er noget vi har stort fokus på i vores hverdag. 

Nogle arbejder bedst tidligt om morgenen og andre er natteravne. Og med et koncept som dette, gives der plads til alle. De individuelle behov kan tilgodeses og det gælder også ift. om man arbejder bedst i et lukket kontor eller hellere vil benytte sig af fællesområderne. 


Lokalt forankret og en integreret del af bygningen

Vi leverer naturligvis urter og bladgrønt til The Kitchen som er cafeen på Siljangade, der dagligt kreerer vegetariske retter med stor omtanke for miljøet. Det bliver ikke mere lokalt end at vores grønt bliver høstet i kælderen på farmen og bragt direkte op til cafeen.


Samarbejdet mellem NREP (der ejer bygningen på Siljangade) og Nabo Farm er et godt eksempel på, hvordan vi kan få produceret flere råvare midt i byen og derved få gjort leveringen kortere samt udnyttet pladsen i bygningen ideelt til gavn for alle. Der vil være besparelser for de virksomheder der selv ville kunne huse en farm, og på den måde være selvforsynenden. Det vil i fremtiden give mange flere muligheder for vores kunder og samarbejdspartnere, samtidig med at det i det store regnskab også gør en kæmpe forskel for planeten.


Hele vores leveringsstrategi bygger på, at vores produkter kommer frem til vores kunder i den reneste og mest friske form og med mindst belastning for miljøet dvs. primært på cykel eller via elbil. Vi leverer bl.a. også til Edison, der drives af Kokkenes Køkken, som er kun et stenkast fra Siljangade. Vores cykelbyde kan kører dirkete ned i kælderen ved farmen, læsse urter og bladgrønt på cyklen og køre videre ud til kunderne. Det er nemt og effektivt.